Mærsk-chef lover dramatiske forbedringer inden for kort tid: »Meget snart kommer det til at se bedre ud«

Omverdenen har noget at se frem til, hvis man spørger Mærsk-topchef Vincent Clerc. For det omfattende strategiske skifte, som Danmarks største virksomhed satte i gang for snart otte år siden, har ifølge nogle af aktiemarkedets mest toneangivende aktører langtfra indfriet de mål, der blev stillet i udsigt. Men nu er vendepunktet tæt på, lyder det i en opsigtsvækkende melding fra den schweiziske topchef. Han er opmærksom på de bekymrede iagttagere, men ifølge Clerc ved de reelt ikke, hvad der sker på direktionsgangen på sjette sal i Mærsk-hovedkvarteret på Esplanaden. Det gør til gengæld den 52-årige topchef, som siden januar 2023 har stået i spidsen for Mærsk. »Vi har den fordel, at vi ser det hele indefra. Vi har meget bedre adgang til data, og derfor er jeg meget mere fortrøstningsfuld om, hvor langt vi er nået med strategien, end det man kan se ud af de tal, som er lagt frem,« siger Vincent Clerc til Berlingske. Markedet har i år sendt aktien ti procent ned. Og Berlingske har talt med flere investorer, som overvejer at købe eller sælge aktier i den store danske virksomhed. De udtrykker bekymringer om strategiens langsomme tempo, og de er ikke overbeviste om, at ledelsen har fundet den endelige formel, som kan bringe virksomheden det rette sted hen. Men Mærsk-chefen siger, at markedet vil få mange positive svar i de kommende regnskaber. »I de næste regnskaber kommer vi for alvor til at se, at strategien virker,« siger Vincent Clerc. Han er klar over, at der nu skal være mindre snak og klare resultater, hvis skeptikerne skal overbevises. »Vi kan ikke blive ved med at sige, at omverdenen skal være tålmodig. Det skal ske nu, og jeg kan godt sige, at det meget snart kommer til at se bedre ud,« siger Vincent Clerc. Historiske forandringer Han var selv en del af virksomheden og spillede en central rolle i de store forandringer, som daværende topchef Søren Skou fremlagde i 2016. Det var så gennemgribende en plan, at den siden for altid har forandret stort set alt i Danmarks største virksomhed. Bagtæppet var en virksomhed, der var gået i stå og manglede forretningsområder med vækst. De gamle energiselskaber som Maersk Oil med de engang så lukrative olierettigheder i den danske del af Nordsøen blev solgt fra. Man valgte at beholde de gamle containerskibe, men det skete samtidig med en omfattende digitalisering, ligesom der er opbygget en langt større forretning på landjorden. I dag kan Mærsk alene fragte kundernes varer fra fabrikkerne i Asien til butikkerne i Europa og USA. Strategiskiftet er blevet kaldt en af de største og mest komplicerede forandringer, som en europæisk virksomhed nogensinde er gået igennem, fordi det både handlede om selve forretningsmodellen, kulturen, digitaliseringen af virksomheden og den grønne omstilling. Investorerne tog generelt pænt imod planerne, som de fleste anså som nødvendige. Men tålmodigheden med forandringerne er så småt også ved at blive mindre. Særligt i dag, hvor tømmermændene efter coronakrisen har meldt sig. Vanvittige år med ufattelige overskud Pandemien viste sig at være en hændelse, som er blevet kaldt en helt usædvanlig 100-årsbegivenhed. For gennem en række vanvittige år i forløbet efter corona glemte de fleste den store strategi. Mærsk skabte nemlig næsten ufattelige overskud, hvor blandt andet 2022 viste et plus på mere end 200 milliarder kroner – et tal, som ingen nogensinde har været i nærheden af at tjene i dansk erhvervsliv. Forklaringen var, at containerfragt var efterspurgt som aldrig før, fordi forbrugerne i Vesten ikke kunne bruge penge på koncerter og restauranter, men i stedet købte vildt ind af fladskærme, sko, havemøbler og de mange andre produkter, som typisk bliver produceret i Asien. »Strategiskiftet lignede en succes under coronapandemien, men billedet er mere lunkent i dag,« siger Dan Togo Jensen, der i mange år har dækket Mærsk som analytiker i investeringsbanken Carnegie. Vincent Clerc ved godt, at investorerne er mindre tålmodige, efter hverdagen har meldt sig. Årsregnskabet for 2023 viste et plus på »blot« 27 milliarder kroner – et dyk på omkring 86 procent. Mærsk-chefen understreger, at processen med at forandre den store virksomhed er kompliceret, og at det først er nu, at mange af de grundlæggende forandringer er på plads. »Vi har hele tiden vidst, at det at tage A.P. Møller - Mærsk og gøre virksomheden til en integreret logistikvirksomhed ikke var noget, som ville tage to-tre år. Men vi kan sige, at vi har gennemført de hårde fundamentale tiltag og har nu en stærk logistikforretning, hvor vi nu kommer til at se en forbedret lønsomhed,« siger Vincent Clerc. Det bliver aldrig perfekt Han understreger, at Mærsk har været gennem store teknologiske forandringer, hvor kunderne i dag har helt andre digitale muligheder for at bestille og følge deres fragt. Mærsk samler også betydelige mængder data og ved i dag mere om markedet og kundernes behov. Selskabet har sideløbende arbejdet på at skabe en grøn virksomhed, der i fremtiden skal fragte varer uden brug af fossile brændstoffer. Målsætningen, der med længder er branchens mest ambitiøse, skal gøre Mærsk klimaneutral i 2040. »Når man har så stor en virksomhed som A.P. Møller - Mærsk, vil der altid være ting, som kunne være bedre, og jeg har aldrig været her på et tidspunkt, hvor vi synes, at tingene var perfekte. Men jeg synes, vi er kommet langt med transformationen, og de fundamentale byggeklodser er på plads,« siger Vincent Clerc. Et af målene var at skabe en mere rolig virksomhed, der ikke på samme måde var udsat for de traditionelle store udsving, som det ekstremt volatile shippingmarked altid har skabt. Historisk har rederierne bestilt nye skibe, når fragtpriserne steg, og det førte næsten altid til overudbud af skibe og perioder med lavere priser, som betød elendige regnskaber. Derfor var det oprindeligt et mål i strategien, at de mange udsving skulle mindskes, blandt andet ved at udvikle den mere stabile landforretning. »De store nedture skader vores mulighed for at udvikle forretningen, og derfor skal de blive mindre. Vi kommer til at se en større og mere stabil indtjening fra havne- og logistikdivisionerne, og det vil skabe en mere sund bund under vores forretning,« siger Vincent Clerc. Han siger, at Mærsk nu har opbygget en landbaseret forretning, som er så stor, at han kan love færre udsving fremover. »Vi kommer ikke til at se de store tab, som vi har oplevet tidligere, men derimod vil vi se år med mindre indtjening og år med meget høj indtjening. Det betyder, at vi samlet kommer til at se højere afkast i gennemsnit,« siger Vincent Clerc. Kommer ikke på opkøb som DSV Opbygningen af landforretningen er blandt andet sket ved, at Mærsk har foretaget en række større opkøb. Amerikanske Performance Team, svenske KGH Custom Services og Hongkong-baserede LF Logistics er blandt de mange virksomheder, som i de senere år er føjet til landoperationerne. Der kan komme flere opkøb, siger Vincent Clerc, men han understreger, at han helst ser, at virksomheden vokser ved egen kraft. Det var også den fremgangsmåde, som Arnold Peter Møller og siden hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller byggede virksomheden op på i det forrige århundrede. Siden har Mærsk købt en række virksomheder med blandede resultater. Clerc siger, at det har skabt en større erfaring med at gøre opkøb værdifulde. Men det bliver fortsat kun de absolut mest nødvendige virksomhedshandler, som man kommer til at se fra Mærsk. Omvendt har den danske transportkoncern DSV en lang succesfuld historik med at skabe værdi af et hav af opkøb i mere end 20 år. »Mærsk er ikke en virksomhed, som løbende køber op. Det er ikke vores formål, og derfor har vi heller ikke samme tilgang som DSV, der har en fantastisk måde at gøre det på. Vores vækst skal ikke komme fra opkøb, men skal ske organisk,« siger Vincent Clerc. Mærsk og DSV er begge med i kampen om den store tyske logistikgigant DB Schenker. Det vil være en enorm handel, som vil tilføre 150 milliarder kroner til omsætningen og vil være forandrende for både Mærsk og DSV. Clerc har ingen kommentarer til Mærsks interesse for den tyske virksomhed, men han understreger, at opkøb er en mulighed, selvom tilgangen er anderledes end DSVs. »Vi skal huske, at DSV har opkøb som deres kernekompetence. Vores kernekompetence er stadigvæk at vokse organisk. Vi foretager ikke opkøb, fordi det er vores strategi, men fordi det er et skridt, som vi skal tage for at eksekvere vores strategi,« siger Vincent Clerc. Stor risiko ved tysk gigant Han er godt klar over, at nogle investorer ikke nødvendigvis vil modtage store opkøb positivt. »Vi skal være sikre på, at det er risikoen værd, og vi skal være villige til at leve med, at der er tvivl om vores evne til opkøb, indtil vi kan bevise, at vi kan levere på det. Vi må finde os i kommentarer, hvor nogen udtrykker deres tvivl eller helst så, at vi slet ikke gjorde det,« siger Clerc. Dan Togo Jensen, analytiker i Carnegie, vurderer, at markedet er klar til at acceptere opkøb fra Mærsk, hvis de passer ind i virksomheden. »Den strategi, som de fleste aktionærer helst så, er, at de får forretningen på fode igen og begynder at købe meningsfyldte virksomheder,« siger han. Han ser positive ting ved et køb af DB Schenker, som Mærsk har råd til, men som også vil øge risikoen og sætte virksomheden under endnu større pres. »Det kunne være DB Schenker, fordi det vil løse mange af deres balanceting mellem sø og land. Men det risikerer at blive dyrt købt, fordi det ikke er dem, som kan få flest synergier ud af det. Det kan DSV i højere grad,« siger Dan Togo Jensen. Tilbage på Esplanaden virker Vincent Clerc som en mand, der ved, at der ikke er uendelig tid til at få gennemført den store plan fra 2016. Han er godt klar over, at omverdenen nu vil se beviser og ikke har brug for flere forudsigelser. »Jeg kan godt forstå, hvis nogen er i tvivl. Vores opgave er nu at bevise, at vi er i gang med at lykkes med strategien,« siger Vincent Clerc. Næste tegn på, hvor langt virksomheden er nået, kommer 7. august, hvor Mærsk offentliggør regnskab for andet kvartal. Mærsk-aktien steg kraftigt, da indtjeningen buldrede i vejret under coronakrisen. I forhold til da den nye strategi blev præsenteret i 2016, er aktien steget cirka 70 procent på de efterfølgende otte år. Sammenlignet med højdepunktet under coronaperioden er virksomheden dog mere end halveret i værdi. https://www.berlingske.dk/virksomheder/maersk-chef-lover-dramatiske-forbedringer-inden-for-kort-tid-meget